Vi kastede os ud på landevejen fra Fur til Venø og undrede os over, om nordjyske fartskilte mon angiver minimum frem for maks-hastigheder? Der bliver trykket seriøst på speederne på disse Limfjordsegne, så Øjvind havde lidt svært ved at følge med. Men frem kom vi da, selv om endnu et sportsoutlet lykkedes med at stjæle vores opmærksomhed på vejen.

Efter mindre end to minutter på færgen – Danmarks korteste overfart – var vi på Venø og kørte helt op til nordenden af øen, hvor vi havde fået lov at låne en rigtig seng at sove i og et bad (det sidste kan Øjvind jo ikke rigtig klare). Knap var vi kommet ind ad døren på den store gamle gård, Nørskov, før Venøboen Jan havde stukket os et glas rosé i hånden og fortalt os, at madklub var om ti minutter, så det var godt, vi kom nu. Det skal her indskydes, at vi var i fuld udrustning med flere lag uld, mudrede bukser og store støvler, der godt kunne forveksles med en lergrav på Fur. Så vi fik travlt med at komme til nogenlunde at ligne mennesker igen, og så tog vi ellers til madklub hos Grethe, der bød os velkommen som om, det var det mest naturlige, at vi lige droppede forbi fuldstændig uden varsel.

Madklubben havde eksisteret i 27 år. Snakken og jokes’ne flød livligt, de seneste fester blev vendt, og vi fornemmede tydeligt, at der var stærke venskaber på tværs af mange alderstrin her. Trods de stærke bånd mellem øboerne og de unge, der lige var hjemme på påskeferie, følte vi os ikke udenfor. Vores eneste udfordring var at kalibrere til indendørstemperatur. Efter at have opholdt os konstant udendørs i 5 dage lyste især Sarah rummet op med et hoved, der var cirka lige så rødt som tomatsovsen på pizzaen fra det nyåbnede pizzeria.

Næste morgen var vi tidligt på færde, for vi kom lige i Venødagene, hvor der var rundvisninger og åbent hus i fuldt flor. Vi drønede ned til VenOysters, en østersfarm, som Kristian på nogle-og-tyve år kører. Kristian havde sågar været til taffel hos dronningen sammen med hele den danske erhvervselite. ”Ja, der var én, der spurgte, om jeg ikke lige skulle konfirmeres først,” grinende Kristian i sine orange overalls og viste os rundt mellem de mange bassiner med mikrosmå hale-tudse-lignende dyr, der engang skulle blive store fisk, forsikrede han os. Vi lærte en hel masse om østers og fandt ud af, at danskerne ikke er særlig klar på at betale for de gode limfjordsvarer, men hellere vil have fransk discount. Så de fleste østers bliver stadig eksporteret ud af landet til Kristians ærgrelse. Vi lovede at gøre vores til at overtale de københavnske restauranter til at købe mere lokalt.

Derefter rullede vi op til efterskolen, som et par driftige Venøboere har startet tilbage i 90’erne 70 efterskoleelever – fungerer samtidig nærmest som øens forsamlingshus med en masse arrangementer. Vi fik lov at låne et par kajakker, og da der stadig var frost i luften, og vandet var pænt koldt, hoppede vi i dykkerdragter – med alt vores tøj indenunder. Vi burde måske have regnet ud, at det ville blive jævnt varmt, men det var nu også udmærket at koge lidt efter mange campingdage i is-vinter-påsken. Som to michelin-damer kravlede vi ombord i kajakkerne og roede hele vejen op til øens nordspids, som er et fredet område med mange fugle og endda sæler ind i mellem. Sælerne fik vi desværre ikke at se denne omgang. Så har vi endnu en undskyldning for at komme tilbage. Det var en rigtig fin tur, og en sommerdag havde det været genialt at ro hele vejen rundt om øen.

Da vi kom i land igen blev vi mødt af Stine fra Struer Dagblad, der (heldigvis!) greb chancen og fik et yndigt billede af os i michelin-dragterne. Vi bød Stine på kaffe i Øjvind og sørgede for, at hun ikke fik det glas, som efter gentagen opvask stadig ikke havde sluppet smagen af aspargessuppe, som vi havde kværnet nogle dage forinden. Senere på dagen slog vi et smut forbi kirken, som ”efter notorisk opmåling er Danmarks mindste”, fortalte historieentusiasten Bjarne, der vidste alt om kirken og mere til. Bjarne var desuden formand for det venøske færgelaug, der er sat i verden for at passe på Danmarks mindste og ældste bilfærge fra 30’erne. Måske har man som læser allerede bemærket, at Venø holder en hel del rekorder i lilleput-enden: Danmarks mindste kirke, korteste færgeoverfart og mindste bilfærge. Det passer nu også meget godt til den lille ø, som kun huser omkring 200 mennesker og kan gås fra den ene ende til den anden på samme tid, som det tager at gå rundt om søerne i København.

Vi spiste aftensmad på nordgården Nørskov, hvor døren altid står åben, hvis nogen har lyst til at komme forbi til et af dagens fire faste måltider. Sikke en gæstfrihed. Påsken betyder lammesæson på Venø, og nogle af os københavnere fik hurtigt lært, at de ”læmninger”, øboerne har så travlt med, ikke er en afart af lemminger – men det at får går i fødsel. Så fik vi det på plads.

Det kan i øvrigt varmt anbefales at kigge forbi Venø i påsken, for nøj, hvor er de kære de små lam. Så kære, at vi måtte ae dem alle sammen, og det var lige før, vi aldrig kom videre til næste ø. Vi formåede dog at løsrive os og nåede lige at interviewe Johanne, der var hjemme på påskeferie for at hjælpe til med læmningerne. Johanne talte varmt om ø-livet. Ud over sammenholdet og de mange gode ø-fester (venøboerne har åbenbart meget at fejre), så elskede Johanne det, at ”man efter en lang arbejdsdag kan komme hjem og bare gå ned til vandet – helt uden bilkøer og køer i Netto”. Vi efterlod lammene, Johanne og det gæstfrie Venø. Selv om bilkøer er sjældne på disse breddegrader, så er Øjvind altid god for at skabe én. Så med Øjvind i spidsen legede vi Kongens efterfølger hele vejen til Aalborg på vej mod nye ø-eventyr.

One Reply to “Venø: Døren er åben – kom bare ind!”

  1. Vi var heldige, at den flinke ejer af Nørskovgård kom ud, da vi var der, og fortalte, at vi gerne måtte køre mellem stalde og lade, og videre ud til kysten, hvor vi parkerede, og gik i det varme sand med bare tæer, med sandalerne i hænderne, helt op til udløbet. En skøn oplevelse, og derefter aftensmad og -bad i strandkanten. Fortsat god tur.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *