Så skulle det være forår, sagde kalenderen. Det sagde vejret bare ikke. Så en tidlig marts-torsdag i København mødtes vi i snevejr for at begive os af sted til den første ø. Sejerø! Vi var lidt betænkelig ved, om ø-bussen Øjvind nu kunne stå fast på hjulene eller ville blive Bambi på en glat ø. Men Øjvind klarede heldigvis skærene! Og vi fandt færgen mod Sejerø.

Allerede på færgen blev vi dog klar over, at det var den helt forkerte weekend, vi havde valgt. Den ø-nternationale mærkedag, ”Kagens dag”, var først den 25. marts, kunne vi læse på opslagstavlen. Men ja, vi kan jo næppe nå alle de store begivenheder på alle øerne. 😊

Efter en time med færgen var vi på Sejerø, hvor der bor omkring 300 mennesker. Svært begejstrede over at være landet på den første ø, drønede vi op for at snakke med øboen Bettina, en ung Sejerø-kvinde, som var flyttet fra Amager til øen i 2010, ”for”, som hun sagde, ”her er bare lidt højere til himlen”.

Fra Amager og Sejerø. Det var alligevel lidt af et skift. Det synes Bettina også. ”Man tager hånd om hinanden på en helt anden måde herovre end i storbyen”, fortalte hun. ”Hvis man ikke har trukket gardinerne fra, så ringer folk om spørger, om man er okay. Man hilser på hinanden – og når man arbejder i Brugsen, kender man alles indkøbsvaner. Man ved, hvad folk skal have, fra de træder ind i butikken.”

Meget opløftede over Bettinas Sejerø-entusiasme – og lidt nervøse for at blive afsløret fra første skridt som de storforbrugere af chokoladekiks, vi er – tog vi chancen og gik i Brugsen. Brugsen på Sejerø har virkelig alt. Fra cykelgrej og bilolie til make-up og flagstangs-vimpler. Det eneste, de ikke havde, var en venstre skruetrækker. Den stod til gengæld på ønskelisten til Brugsen, en lille whiteboard-tavle, hvor man kan skrive, hvad man mangler. Så vil Brugsen prøve at skaffe det. Sikke en service!

Torsdag er billardaften i Idrætsforeningen på Sejerø. Så vi troppede op og fik en god snak med det faste billardslæng. Her mødte vi bl.a. Brian, en vaskeægte ildsjæl, der – foruden at være formand i idrætsforeningen og badmintonklubben, bestyrelsesmedlem af beboerforeningen, arrangør af det årlige løb ”Sejerø Runden”, pedel på skolen og plejehjemmet og hestevognskusk om sommeren – også var akuthjælper ved siden af. Sejerø har, ligesom flere af de små øer, sit eget lille korps af reddere, der, hvis nogen falder om, smider alt, hvad de har i hænderne, kalder helikopteren og kommer til undsætning inden for 10 minutter. Fand’me sejt! Hvor meget er det nu lige, man selv kan huske det førstehjælpskursus, man tog engang til kørekort for 10 år..?

Til billardtorsdag lærte vi også, at selv om man som Sejerø-dreng går på en skole med i alt 16 elever, 2-3 på hver af de sammenslåede årgange, så kan man godt både gå til fodbold, skydning og alle mulige aktiviteter ved siden af. Færre mennesker giver ikke nødvendigvis mindre foreningsliv. Tværtimod synes det nærmest.

Torsdag aften skulle Øjvind stå sin første rigtige ø-camping-test. Det var lidt af en mandomsprøve, for der var ca. 0 grader udenfor. Øjvind har et lille kogesæt, hvor man kan lave mad. Eller. Man kan i hvert fald lune ting. Lune rå løg for eksempel. Ja, vi har stadig lidt vej til rigtig camping-gourmet. Det var lidt køligt på næsen at sove i 0 grader i en bil, men faktisk sov vi forrygende godt. Der er virkelig stille og meget-meget mørkt om natten på Sejerø. Tine havde været så betænksom at købe en fiks heldragtsfleece til Sarah, som normalt fryser ved stuetemperatur, så alt var godt, og alle overlevede.

Fredag tilbragte vi på sadlen. Skiftevis mountainbike-sadlen og sadlerne på Henrys ponyer, som vi fik lov at få en tur på. Helt ned til sydspidsen af den 11 km lange ø, hvor den snebeklædte strand lå smukt og urørt (altså hvis man ser bort fra den store hær af fugle) ned til vandet, og helt op på Sejerøs højeste punkt, Kongshøj, hvor der var  virkelig flot, men også  temmelig koldt i denne vinterforklædte forårstid.

Resten af dagen red vi rundt på vores cykler. Det kan i øvrigt anbefales. Selv om de lokale snakker om ”Sejerøs bjerge”, så er det nogle meget overskuelige stigninger, og Sejerøs 11 km fra spids til spids giver en god cykelstørrelse. På cykel når man virkelig at se ting. Altså naturen med vilde harer, fasaner,  hjorte og store rovfugle. Endda påfugle, der vandrer frit omkring. Det er sgu noget lidt andet end frosne siv og svaner ved søerne i København. Måske lyder det ikke så vildt med vilde harer? Altså ja ja, en flok store kaniner. Men vi måtte indrømme, at det gjorde indtryk, at dyrene lever deres eget liv, sådan lige dér hvor man går og cykler og bor. Mere end vi havde regnet med.

Fredag eftermiddag mødtes vi med urmageren Knud, der kom traskende med sin ”følgekat” Nemo (ret utroligt med en kat, der simpelthen følger sin ejer rundt). Knud er fyrpasser på øen og kan en masse røverhistorier om det gamle fyr, der står helt ude på nordspidsen, lige præcis midt i Danmark, kan man godt sige. På en klar dag kan man se både til Sjælland, Samsø og Grenå

Vi sluttede vores Sejerø-eventyr af hos Jon fra Brugsen. Jon, som også havde en fortid som københavner, men havde valgt at flytte tilbage til Sejerø, fordi han savnede måden man lever med hinanden på en ø. ”Når man går rundt på gaden i København, kender man ingen, her kender vi allesammen hinanden,” sagde han. ”Man tager sig af hinanden, man hjælper hinanden herovre. Der er en helt anden form for tryghed. Hvis du får brug for hjælp, så er naboen lige derinde. Og du kender naboen. Det er ikke en eller anden fremmed.”

Uh, den sad lige i Københavner-pleksus. Hvor mange er det lige, vi kender i vores opgang? Måske siger vi ”hej” til dem, men kender vi naboen? Gør du? Vi gør ikke.

Jon fortalte også om den årlige Ø-Lympiade, som i år faktisk holdes på Sejerø (fra 15.-17. juni), hvor Sejerø dyster mod Årø, Agersø, Avernakø og Lyø i alverdens sportsdiscipliner. Sejerø er især rigtig gode i tredje halvleg, kunne Jon afsløre. Vi fik helt lyst til at komme igen. Og det bliver nok hverken første eller sidste gang, vi får den tanke.

For servicens skyld vi vil til andre interesserede derfor også nævne, at følgende ting finder sted på Sejerø i løbet af de kommende måneder og der kan findes meget mere info på Sejerø Beboerforenings hjemmeside: http://sejero.dk

  • Sejerø Runden lørdag d. 7. juli, hvor der kan løbes 5, 10 og 21,1 km – og der er gratis færge, sikke en chance!
  • Åben Ø-dag lørdag d. 25. august
  • Glem ikke Kagens dag, allerede 25. marts!

 

P.S. Ting, der også burde have været nævnt:

– Tak til Janne og Steen for lån af el, vand og en smule varme i jeres sommerhus!

6 Replies to “Ødysséens første ø-tur: Sejerø

  1. Rigtigt fint. Gode oplysninger om ø-livet.
    Jeg rejser også rundt til øerne hvert år. Små-øerne i Region Sjælland gav mig således, ved Regionsrådsvslget, det højeste personlige stemmetal på 5 af de 7 småøer med eget afstemningssted.

  2. Herligt Sarah og Tine, at I er startet på jeres tur med ø-hop. Sejerø er en skøn ø, og havet skaber et fantastisk lys på den 11 km lange ø og ikke særlig brede ø. Dejligt for jer med et besøg i fyret, hvorfra der er en enestående udsigt. Måske I ikke fik tid til at besøge købmandshandelsmuseet, hvor der er en flot velbevaret købmandsbutik, som den tog sig ud, da Anne og Aksel Nielsen lukkede den i 1978. Med udsigt til gadekæret er der her blevet solgt købmandsvarer siden 1870. Deres private hjem med bløde sofaer, sirlig udsmykning med nips og Madam Blå på komfuret vidner om en helt anden tidsalder. Hvis I ikke nåede det, så er der en god grund til, at I kan besøge Sejerø igen.

  3. Sejerø er fantastisk, vi har været der blå. Til Julemarked 🙂 og ø besøg i sommerhalv året. Sejerø er nok gået hen og blevet en af vores ø favoritter, dog er Nekselø nok på førstepladsen. Fur kommer vi dog også gerne på. Men det er svært at sætte fingeren på noget bestemt ved Sejerø. Og vi har noget at sammenligne med, har været på i alt 120 Danske øer.
    Med fiskekutter og omlastning i rum sø med sportsfly kajak og ellers færge.

  4. Super god ide i har fået der,glæder mig til at læse om de andre øer i skal besøge.Forsat god tur.
    Hilsen Olebo Jensen

  5. Begejstringen er i topgear. Glæder mig til resten af eventyret fra Danmark, hvor vi ø-boer stortrives

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *