Hvorfor ligge og slumre en lørdag morgen, hvis man kan stå op 05.15 og nå den første færge mod Sjælland kl. 06.15? Vi troede, vi ville være de eneste på den tidlige morgenfærge fra Sejerø til den lille by Havnsø på Sjælland, men de sejerøske øboer er åbenbart ikke blege for at stå op klokken afsindig tidligt en lørdag morgen.

Tilbage på Sjælland havde vi lige to timer i Havnsø Havn, inden næste færge gik afsted til Nekselø. Den lille Nekselø-færge – hvor der lige kan stå en håndfuld biler – lignede en miniput ved siden af den meget større Sejerø-færge. Og det giver jo mening for Nekselø er vitterlig en lillebitte ø. Man kan gå øen rundt på 3 timer, og der bor under 20 mennesker. Øjvind fik derfor heller ikke lov at komme med, men han så også ud til at være ok med at stå og campere for sig selv med havudsigt.

Vi var klar til at boarde den lillebitte Nekseløfærge, da Skipper Bjarne kom gående med kaffe i favnen og fortalte os, at Nekseløfærgen ikke sejlede nogen steder. Vi skulle i stedet med den endnu mindre fiskekutter-færge, som lå sammen med  lystbådene. Fair nok – vi var også de eneste to, der skulle med, viste det sig.

Så vi futtede til Nekselø i den lille, hyggelige fiskekutterfærge og fik en god snak med skipper Bjarne, der var syvende generation på øen og havde boet der hele sit liv med sin familie og sine fire børn, der dog var ved at flytte fra øen for at komme tættere på job og uddannelse. At fire personer flytter væk lyder jo ikke umiddelbart udramatisk. Men i Nekseløs tilfælde er fire personer omkring 20% af befolkningen og altså en betydelig affolkning, og så var Bjarnes børn desuden de eneste børn på øen, som mest huser pensionister.

Med mindre end 20 indbyggere er der ret god plads på lille Nekselø. Og på denne tid af året vælter det ikke just med turister, så vi følte, vi havde Nekselø fuldstændig for os selv. Det var lidt som at være landet på en øde ø – en fantastisk smuk øde ø!

Nekselø må være Sejerøbugtens svar på Grønland. Et mini-Grønland. Med den urørte sne på de sorte sten langs kysten; isflager, der vuggede i vandet, og kæmpehøje skrænter, der går næsten lodret ned i vandet på vestsiden, er der en helt anden og mere rå natur end på Sejerø, som ellers ligger lige rundt om hjørnet. Man kan næsten vinke fra den ene ø til den anden.

I den vinterkolde martsblæst på mini-Grønland følte vi os som en anden Sirius-ekspedition. Dog en mere afslappet, ikke særlig overlevelsesagtig og markant mere dåsemakrel-spisende udgave. Vi gik ad stien hele vejen rundt langs kysten og kom forbi flotte sandstrande, vindblæste fyrretræer og gennem Troldeskoven på øens østside, der dog på ingen måde er så uhyggelig, som den lyder. Vi krydsede de høje skrænter på vestsiden, hvor man går helt ude på kanten. Der er ikke noget, der er pakket turistforsigtigt væk bag gitre her – bare rå natur. Megafedt! Hele øen er et fuglereservat, så det vrimler med alle mulige slags. Mens Tine forgæves forsøgte at snige sig ind på dem og fange dem i linsen, forsøgte Sarah at finde ud af, hvad det var for nogen fugle. Selv om Sarah har sin fuglebog med tilhørende QR-koder med fuglestemmer, kommer det nok lige til at tage en ø eller ti til, før vi rigtig kan snakke med alle fuglene. Men vi arbejder på sagen!

Vi mødte færgeskipperens søn, Jonathan, der forklarede os om, hvordan det havde været at vokse op på øen. En opvækst, hvor man virkelig kunne lege i naturen, bade tre gange om dagen om sommeren og hvor ens søskende hurtigt blev de tætteste legekammerater, da det jo er lidt mere besværligt at få kammerater over med færge. Men selv om det er anderledes at vokse op på en så lille og naturrig ø, så ”har vi jo også Wii og Nintendo ligesom alle andre” forsikrede Jonathan os. Længere væk er Nekselø altså ikke…

Jonathan var ved at flytte fra øen for at uddanne sig, men var ikke afvisende overfor tanken om engang at bo på en ø igen. ”Der sker ikke helt så meget” sagde han ”det kan jeg meget godt lide”. Selv om man kender alle på øen, så render man ikke hinanden på dørene, fortalte Jonathan, men man samles til en række forskellige arrangementer i løbet af året. ”Jamen kender du ikke alle på vejen? Det kan jeg slet ikke tænke mig til. At man ikke lige har gidet snakke med dem”. Touché fra Jonathan til to Københavnerpiger, der ikke kender dem på vejen. Ikke engang dem i opgangen. Så den tyggede vi lige lidt på, mens den lille kutter sejlede os tilbage til Havnsø – hjem fra eventyrøen…

3 Replies to “Nekselø: Et mini-Grønland i Sejerøbugten

  1. Hej Tine og Sarah – herligt at læse jeres beretning fra Nekselø med jeres gode iagttagelsesevner og fine beskrivelser. At opleve øerne i vinterhalvåret giver nogle helt andre oplevelser end i sommerhalvåret, så det er godt, at I giver masser af inspiration hertil. Fortsat rigtig god tur til jer med ø-passet og masser af ø-hop.

  2. Vi var på Nekselø i august for 5 år siden, i 25′ varme og sol. Det gav ikke nogen assoiationer om Grønland. Men en spændende og speciel ø, den mest kuperede i DK.

  3. I er altså superdejlige til at beskrive miljøet udenfor det pulserende anonyme København. Jeg ta`r hatten af for jer og jeres indsats

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *