Til tider virker det lidt fjollet at turnere de danske øer i et skrummel af en camper – større er de jo heller ikke. Men på en stor ø som Lolland, kommer Øjvind virkelig til sin ret, får lov at strække ud på landevejene og sikrer, at vi faktisk kan nå at afdække de mange herligheder. Og dem var der masser af på Lolland. Heldigvis var Øjvind i fuldt firspring, så vi drønede derudaf…

Himlen var blåblåblå, og solen bragede ned over de røde valmuemarker, grønne rækker af roer og landsbyidyllen med møller og gamle bindingsværker. Selvsagt var det noget af en kontrast til det lidt brutale mediebillede, der ofte tegnes af hele Lolland-Falster egnen og fortæller historien om et område i forfald med arbejdsløshed og mismod. Den fortælling nåede sit højdepunkt, da programmet ”På Røven i Nakskov” ramte sendefladerne, og så blev det altså nok for områdets beboere. I stedet for den evige shitstorm, ville de have en ”lovestorm” med gode historier og smukke billeder for at nuancere fortællingen om deres område. Det blev til hashtagget #LollandFalsterlovestorm og fik i løbet af få dage samlet mere end 20.000 mennesker i en Facebookgruppe.

Kirsten, der bor på Fejø og arbejder på Lolland, var med til at starte ”stormen” for vende områdets image. ”Ja, vi har udsatte, men vi har også rigtig mange helt almindelige borgere, der lever helt almindelige liv”, forklarede hun, da vi mødtes med hende for at høre om ’kampen mod mediebilledet’, ”De har børn, der klarer sig godt i skolen, smuk natur i baghaven og et godt lokalsamfund. Og de historier synes vi også skal fortælles”. På gaden i Nakskov mødte vi også Bjørn, en ung mand der var vokset op på Lolland og stemte i koret af mere positive stemmer; ”Lolland har også mange iværksættere og små virksomheder, men dem hører man ikke så meget om.”

Med de opfordringer i baghovedet, måtte vi altså ud at se på sagerne og tage temperaturen på Lolland en juni dag i 2018. Og vores første stop bekræftede i hvert fald, at historien om Lollands seværdigheder ikke altid er nået til København. For eksempel ligger Danmarks ”Stonehenge” på Lolland, og den var altså gået os forbi. 12 stenstøtter, der er omkring 8 meter høje og vejer på den gode side af 20 tons hver, er ved at blive opstillet med udsigt over Fejø og resten af øerne i Sydhavet. På nuværende tidspunkt står der fem statuer, men de er imponerende nok i sig selv og en mystisk underlægningsmusik gjorde os helt eftertænksomme, mens vi traskede rundt i monumentet.

Og så var der det med de der iværksættere? Vi havde hørt noget om, at én af dem havde startet en kirsebærvinsproduktion, så det måtte vi jo se på. Yderst på det vestlige Lolland fandt vi Frederiksdal, som dog ikke var et lille start-up længere, men nu faktisk producerede 60.000 flasker om året. Også likør, vin og andre gode sager. ”Danskerne skal lære at drikke kirsebærvin. God, kvalitetskirsebærvin. Ikke det billige sprøjt fra Aldi, man drak i busken uden for gymnasiet”, som en af stedets ansatte fortalte os. Efter at have smagt lidt på varerne måtte vi da også lige tanke Øjvind op med et par flasker. Man skal jo huske at holde sin bil velhydreret i sommervarmen… og derfor måtte vi selvfølgelig også forbi Krenkerup Gods på det østlige Lolland, hvor der brygges øl i stor stil, som kan nydes i godsets hyggelige gårdhave. Vi nøjedes dog med en rabarberbrus, transportmidlet taget i betragtning, men en anden gang tager vi måske på bryghus-hop på cykel i stedet. 😊

På Lollands vestside ligger Nakskov og lige syd for byen, efterlod vi Øjvind og traskede ud af en lang, smuk sandtange, der strækker sig omkring 6 kilometer ud i vandet og kun kan passeres af lidt mere terrængående køretøjer. ”Albuen” hedder den, da dens form til forveksling ligner lige præcis sådan én, og ud ad tangen finder man hvide sandstrande, en fin lagune og et gammelt fyr og masser af ro. Det eneste, der brød den langsomme og fredelige stemning, var en kitesurfer, der bragte pulsen lidt op for Sarah, som har kitet lidt, men typisk kun laver ufrivillige hop og smadrer lige på hovedet i havet. Det satser vi selvfølgelig på at skulle få meget sjov ud af senere på sommeren, når vi skal på hop i det sydfynske. 😉

I Nakskov fandt vi en snert af områdets dårlige ry – tomme huse, der bestemt har set bedre tider. Men byen bød også på superhyggelige små gader med fine huse, og det er nok netop denne balance, som #LollandFalsterLovestorm har savnet. For det kan godt være, at det blakkede ry har et ophav, men det har det gode ry bestemt også. I Maribo finder man en levende lille købstad med liv og glade dage, loppemarked og mennesker i alle aldersgrupper. Og bevæger man sig 5 minutter væk fra bymidten, er man ved de smukke Maribosøer. Her kom vi automatisk helt ned i gear, da solen skinnede over søerne, mens blishøns tøffede rundt med deres små blisdyr (/blisunger/eller hvad hedder de egentlig?), og vi har allerede planlagt at komme tilbage med kajakker og picnic.

Efter et par dage på Lolland har vi i hvert fald fået vendt vores fordomme på hovedet (ja… vi følger også med i medierne) og set forsiden af Lollandmedaljen, som er smuk og fuld af hyggelig stemning – bestemt meget bedre, end hvad man hører rundt omkring. Øjvind var især vild med Lolland, hvor han virkelig kunne få lov at strække ud – og han trillede fornøjet tilbage mod København med et #LollandFalsterLovestorm klistermærke på bagsmækken og er nu en stolt ambassadør videre rundt i det danske land.

4 Replies to “Lolland: Hvor virkeligheden i den grad overgår det blakkede ry

  1. Jeg kan virkelig genkende oplevelsen af det skønne Lolland fra dengang, jeg boede der. Skøn ø og iøvrigt herlige mennesker, der bor her. De fortjener at blive beskrevet så nuanceret, som I gør i dette indlæg.

  2. Super skønt skrevet
    Og jeg genkender det fra mine ture i #Kærlighedsbussen ❤️
    Man skal ikke tro det man hører i medierne, man må ud og opleve det selv, og SÅ danne sig en mening om det

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *