Da vi kørte af færgen fra Endelave, nåede vi lige præcis kun at lave en u-vending på havnen, og som de største færgeentusiaster holdt vi så i kø til den næste færge: Hjarnø-færgen. Både Endelave- og Hjarnøfærgen sejler fra byen med seje navn ’Snaptun’ lige ved Horsens, og mens overfarten til Endelave tager en times tid, kan man kun lige nå at hilse på færgeskipper og betale sin billet, før Hjarnø-færgen ligger til på øen fem minutter senere.

Vi kom til Hjarnø sent på aftenen i buldrende mørke, men fandt hurtigt kirken og den lille teltplads ved siden af. Dagen efter viste det sig ovenikøbet, at der var noget af en smuk havudsigt. I horisonten var der godt nok lidt sorte skyer, og DMI varslede ganske vist skybrud, men vi tog ja-hatten på og satte vores lid til det efter sigende bedre ø-klima, som er umuligt at indfange på nogen radar. Og derfor var der selvfølgelig heller ingen grund til at medbringe regnbukser på den traktortur øen rundt, som vi havde sneget os med på… eller det troede vi i hvert fald ikke.

Fra Øjvinds kørsel er vi vant til en jævn bumlen og en god portion støj, der fx forhindrer, at man kan snakke med folk på bagsædet. Så vi befandt os fremragende i traktoren, som Carl fra campingpladsen kørte os rundt på øen i. Med jævne mellemrum gjorde traktoren holdt, og Carl fortalte små anekdoter om den lille ø-kirke, der – som den eneste i Danmark – har et vikingeskib som kirkeskib, om de mange huse bygget af kampesten og om øens forvandling fra fiskerø til landbrugs- og pendlerø. Carl fortalte også røverhistorier om ”dem derovre” fra naboøen Alrø, som var nogle gavtyve af værste rang. ”Prøv at spørge dem, hvor de har deres porcelæn fra?”, grinede Carl med et blink i øjet. Himlen agerede dramatisk kulisse til vores lille formiddagsudflugt, da farven skiftede fra lysgrå til kulsort med et rødt skær ude i horisonten. Det lignede solnedgang og en fuglekyndig kvinde, som også var med på traktorturen, fortalte, at fuglene var begyndt at synge aftentriller (hvilket fremstod som endnu en udfordring for ornitolog-Sarah, der i forvejen kæmper med at lære deres dagsmelodier). Da traktorturen var ved at være slut, begyndte det at regne tungt og tæt, en buldrende torden tog til, og lyn glimtede i horisonten. Så vi var noget spændte på næste aktivitet: Sejlads med cykelfærgen til Alrø!

Over sommeren sejler den lille færge med plads til omkring 15 mennesker og cykler mellem Hjarnø og Alrø, og man kunne tydeligt forestille sig sommeridyllen med cykeltur, sejlads og solskin. Vi stod imidlertid i bragende torden og regnvejr, ”men der sker sjældent noget”, sagde den optimistiske skipper, så vi tog endnu engang ja-hatten og nu også regnslag på. Og så skulle vi da selvfølgelig til Alrø, som i øvrigt også var lidt af en bonus-ø for os, for den er faktisk ikke en del af ø-passet, som vi ellers rejser rundt efter.

Den lille cykelfærge klarede heldigvis skærene til Alrø, og selv om vejret gjorde, at vi havde noget svært ved at lægge til, så lykkedes det, og vi hurtigt fandt ly på øens café, der serverer gigantiske tarteletter på omkring 400 gram stykket. En hædring på væggen afslører, at Jens har rekorden på at spise 5 tarteletter, hvilket virkede helt uforståeligt, da vi knap kunne klemme en enkelt ned. Men kommer man en dag forbi Alrø, vil vi kun opfordre til, at man tager udfordringen op…

Tilbage på Hjarnø var uvejret stilnet af, og vi gik gennem den lille by for at mødes med Mathilde og Hermann. Mathilde var vokset op på øen, havde været en tur i København for at studere og var for nyligt vendt tilbage sammen med sin kæreste og barn. Og bare et par dage inden vi dukkede op, var der kommet endnu en lille ny til familien. Vi var derfor jævnt imponerede over, at den lille familie på nogen måde kunne overskue at mødes med os, men overskuddet virkede til at være i top. Vi kunne på mange måde identificere os med Mathilde, der havde en kandidat i økonomi fra Københavns Universitet og spurgte derfor lidt ind til de klassiske akademikerbekymringer ”Hvad med jobs?”. Men med 25 færgeafgange i døgnet, 20 minutter til Horsens og adgang til hele trekantsområdets arbejdsmarked, var det ikke den store bekymring for Mathilde. ”Selvom jeg bor på en ø, har jeg kortere, end dem der kommer fra Århus. Da jeg boede i København havde jeg faktisk længere pendletid, end jeg har nu”, forklarede hun os.

Hermann og Mathilde var bare én af øens 9 unge familier, hvilket alligevel er overraskende mange i forhold til, hvad vi ellers har oplevet på flere af de små øer. Vi mødte også Søren og Janne, der kunne fortælle, at det nu var ”10% af øens befolkning, der har mælketænder”. De havde selv slået sig ned på øen for en del år siden, da de i første omgang have lånt et sommerhus på øen og pludselig ikke kunne se sig selv bo andre steder. Senere var der kommet børn til, og øens tryghed og sammenhold var ligesom for Hermann og Mathilde en vigtig del af familiens ø-liv. ”Vi ser ikke ungerne fra 10-18 i weekenderne”, sagde Søren, ”der drøner de rundt udenfor”. Men det virkede dog ikke til at bekymre Søren og Janne synderligt, da alle på Hjarnø holder øje med hele øens børn.

Måske er det øens nærhed til en større by, der har lokket flere unge familier til. Mathilde mente i hvert fald, at ”… man er afskåret, men så alligevel midt i det hele”. For bare fordi man bor på en ø, behøver man jo ikke at give afkald på alt det, som storbyen kan byde på. Søren havde derfor også taget initiativ til at arrangere, at foredrag fra Århus Universitet blev streamet direkte i forsamlingshuset, så Hjarnø-boerne kunne følge med og være opdateret. Hjarnø-boerne slog os generelt som mennesker, der vil have det bedste af begge verdener. Roen og sammenholdet på en lille ø med omkring 100 mennesker, men stadig også muligheden for at kunne få fingrene i en ordentlig café latte på under en halv time i en større by. På den måde kunne vi altså vågne til solopgang i Øjvind, der var parkeret på en af Hjarnøs stille, smukke strande, og efter en kort færgetur kørte vi rundt på store veje gennem de jyske byer. Og mens Øjvind bumlede videre til næste ø, funderede vi over, at det måske er muligt at få lidt af det hele på én gang…

2 Replies to “Hjarnø: En ø for sig selv, midt i det hele

  1. Hej piger.
    Sikke en dejlig beskrivelse. Har besøgt Hjarnø i folkeskolen og nu overvejer jeg at invitere mand og 3 børn på en udflugt der over….. hvad kan I anbefale ??
    Hilsen Karina

    1. Kære Karina,
      Tusind tak for din besked! Hjarnø er oplagt til en masse fine gåture, da øens størrelse af overskuelig. Derudover er der fine strande og en lille lagune lige bagved kirken. Hvis I tager en sommertur, er cykelfærgen fra Hjarnø til Alrø helt klart også en hyggelig oplevelse.

      Håber I får en god tur.

      Bedste hilsener,
      Sarah og Tine

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *