Når man tager på camping på en dansk ø midt i marts måned, skal man være forberedt på lidt af hvert. Det var læren fra vores første Sejerø-Nekselø-Orø-tur. Og sne- og frostvejr ér en udfordring, når man har planer om at sove i lidt utæt bil fra 1994 og i øvrigt bruge dagen på at tosse rundt med kamera, telefoner og drone.

Batterier og frostvejr er en kombination, der kan få selv de mest optimistiske, frostfingre-ofrende fotoentusiaster til at miste modet. Det ramte også os. Vi havde ellers lige fundet det perfekte dronespot på   Sejerøs nordspids med Kattegat, der hamrede sammen fra hver side, og det lille, gule fyr på toppen af klinten, som stod og holdt udsyn over det hele. Så fint! Det blæste dog en halv pelikan, så bare det at finde sin telefon frem og få dronen tændt, kostede blodet i et par fingre. Men hvem bekymrer sig om det, når man lige er ved at få det perfekte droneøjeblik? Vi var næsten klar til at gå i luften… eller dronen var… men så: Softwareopdatering på telefonen. Og fem minutter senere: ”Magnetfelter”, sagde dronen og nægtede at lette. Og da vi endelig havde fået styr på software og magnetfelter, ja så var både drone og telefon afgået ved batteridøden. For fanden da! Det er ikke nemt at lege Insta-dronninger i frostvejr.

Vi tog tilbage til Øjvind og lavede mad – igen drillede frosten. Gasblus og frost har det åbenbart lidt anstrengt med hinanden (…har vores spejder- og trangiaspecialist-veninde, Nina, senere fortalt os). Så lune, rå løg var ligesom, hvad det kunne blive til. Men hva’, det er vel også ok, når man er på camping. Der er ikke den camping-ret, der ikke kan reddes med en solid omgang revet ost.

Hvad der voldte lidt større udfordringer, var at sidde og slappe af om aftenen i en kold bil i frostvejr. Især Sarah, der har lidt kamæleon-tendenser, hvad angår det at holde på varmen, var udfordret. Sarah tiggede om at tænde for varmen, for Øjvind har faktisk en gasflaske installeret, så man kan få varme på uden at bruge bilbatteriet. Men Tine var noget betænkelig og mente, at vi nok hellere måtte få tjekket systemet ordentlig igennem først. Det gjorde vi så. Og det viste sig, at Øjvind lægger lidt i fyrets gasslange. Så det var nok meget godt, at den forblev slukket. Det er alligevel rart nok at være sikker på at vågne op næste dag.

Selve det at sove i en frossen bil var faktisk ikke noget problem. Med flere lag uld, fleece og heldragts-fleece, hue og vanter, sovepose og dyne ovenpå, var det egentlig helt udmærket at campere i dansk marts. Lidt køligt på næsen, men ellers dejlig friskt.

Gasmekanikeren, der stillede Øjvind diagnosen ”hul på slangen”, havde desværre ikke tid til at fikse ham, inden vores 10-dages påsketur til de nordjyske øer i Limfjorden og Læsø. Til gengæld tjekkede en anden mekaniker Øjvinds motor-termostat, som også har brokket sig lidt, og fiksede forhjulet, som har tabt lidt luft her og der. Lige en dut, og så var den vist god. Vi mangler dog stadig at få helt tjek på alle de tekniske mekaniker-termer…

Øjvind kører i hvert fald nu. Og selv om vi ikke har varme, når Øjvind holder parkeret, så kører vi på højt humør og kanelgifler mod de limfjordske øer, som skulle være utrolig flotte. Måske vi er heldige at finde et par rare mennesker, der kan låne os lidt vand og varme i ny og næ. Øboer er jo flinke folk – i hvert fald dem, vi har mødt indtil videre…

Så kom bar’ do, Fur, vi glæder os til at se dig!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *