Vi er blevet ferme til at lave U-vendinger på havne. Denne gang var vi netop kommet i land med Femøfærgen, da vi tog svinget rundt og holdt klar til næste færge: Fejøfærgen. Folk på havnen kiggede undrende på os – ikke så meget på grund af u-vendingen, men nok snarere fordi Sarah sprang i forvejen for først at filme Øjvind, der kørte fra Femøfærgen, og derefter sprang halvvejs ud på rampen af Fejøfærgen for at filme Øjvind køre ombord. Sikke færgeentusiaster, må de have tænkt, men vi må jo dokumentere vores ture 😉

Vi kom til Fejø og nåede kun lige at parkere Øjvind og hoppe ud, før en mand kom over til os: ”Har I brug for hjælp til at finde noget?” Men først skulle vi lige finde ud af, hvad vi skulle finde, så vi sagde pænt tak, og fandt cyklerne frem. Vi kom forbi Fejøs møllen, der i modsætningen til mange andre møller ikke blot står for sig selv og agere fortidshistorie. Friske, frivillige kræfter har omdannet møllen til en hyggelig café, og om sommeren er der både koncerter og foredrag ved møllen.

Vi rullede forbi fine genbrugsbutikker (genbrug er vist lidt en ting på Fejø) og små selvbetjeningsstande langs vejen med planter og fejøsk æblemost, som man kan tage, hvis man smider en betaling på mobilepay (ja, dåsen med kontanter er gået af mode, også her). Vi bemærkede godt nok, at folk var gode til at hilse hver gang vi passerede en bil, en cykel eller nogen, der gik. Men det gik først op for os, at der gælder en decideret ”hilse-regel” på Fejø, da en besked tikkede ind på vores Facebookside: ”Hov, I kørte lige forbi bilvaskeren på Dybvigsvej uden at hilse.” Det var jo ikke meningen at være uhøflig, så fra dét øjeblik hilste vi på alle og enhver – og ikke bare med et lille nik, nej den fik bogstavelig talt hele armen.

Da klokken slog aften troppede vi op hos Katharina, en ung kvinde, der var flyttet til Fejø fra København, fordi hun på et antropologisk feltstudie på Fejø havde mødt en sød fyr i frugtplantagen, Diego fra Italien, og sød musik var opstået under æbletræerne. Nu har de snart to børn, og Diego har netop fået bevilling til at starte en ægte italiensk pastaproduktion på Fejø. Det viste sig i øvrigt, at Diego ikke var den eneste med udenlandske rødder på øen. Hele 18 nationaliteter bor på Fejø – og det er jo en sjat, når hele befolkningen kun består af cirka 400 mennesker. At lille Fejø er så international skyldes især, at der i forbindelse med frugtplukningen kommer hjælpere til fra hele Europa – og ligesom Diego bliver mange af dem simpelthen så glade for ø-livet og den gode stemning, at de bliver. Diego og Katharina bød os på aftensmad med alt godt fra køkkenhaven og hjemmeslagtet coq au vin. ”Der er mange, som går op i bæredygtighed hernede – og vi har også lige fået lavet en permakulturhave her,” fortalte Katharina os, ”men det, der betyder mest for mig, er det fællesskabet, der er hernede. Folk interesserer sig oprigtigt for hinanden, og man får så meget hjælp fra alle mulige.”

Efter at have hygget os med Diego og Katharina et par timer, cyklede vi tilbage til Øjvind. Og netop som vi stod af cyklerne, lød en stemme over hækken: ”Juhuu, vi har vin – kom og få et glas.” Det var jo et sjældent godt tilbud, så pludselig sad vi med fire lokalkendte, to sommerhusejere og to ”fejbattinger” (ja, det kalder man vist dem, der har boet på øen længe) og drak vin og gin & tonic og blev tanket op på ø-sladder og perspektiver på, hvordan man indretter sit liv i byen og på landet.

Nogle uger forinden havde Torben Sporløs Schou fra DR spurgt, om han måtte tage ud og besøge os på en ø og lave et indslag til DR. Så dagen efter futtede vi rundt med de to DR gutter Torben og Rasmus, som jo var noget mere tjekkede end os til at lave videoklip. Vi blev især lidt misundelig på, at de havde bagagen fyldt med strømforsyning, og et kamera, som faktisk slukker, når man drejer på knappen. Hvor vi filmer meget impulsivt, vidste DR-gutterne mere om, hvordan man ’stager’ forskellige scener, så det kommer til at se planmæssigt ’causal’ ud. Så vi gjorde vores bedste for at hoppe ’causal’ ud af Øjvind som om vi lige havde sovet; spise jordbær på stranden og padle ’causal’ rundt på vores paddleboards, selv om vi var ved at vælte hvert andet øjeblik, fordi bølgerne var lige store nok.

Senere på dagen rullede vi forbi Anastasia og hendes forældre, der var kommet til Fejø fra Gilleleje for relativt nyligt. På trods af sine kun 19 år, havde Anastasia virkelig gang i mange ting og turde tænke store tanker. ”Jeg synes, det er vigtigt at drømme – og jeg vil gerne hjælpe mennesker til at følge deres drømme,” sagde Anastacia, som netop var i færd med at uddanne sig til coach, når hun altså ikke lige lavede kunstmalerier, redigerede Fejøbladet eller øvede sig i at køre vogn med sine heste i baghaven. ”Der sker faktisk mere her end i Gilleleje,” sagde hun, ”der er mange mennesker, der er ude på alt muligt spændende;  som starter projekter op på egen hånd, tager initiativ og skaber ting. Her er ligesom en fælles følelse af ansvar for øen, som vi gerne vil have til at blomstre.”

Efter rundvisning på Anastasias families store grund, som gik lige ned til deres egen strand, blev vi budt ind på kaffe og lokale æbler. ”Og I kan altså ikke tage fra Fejø, uden at have snakket med Connie”, fik vi at vide og så måtte vi jo lige svinge forbi Connie bagefter. Det viste sig, at Connie foruden at være pensionist og stor ildsjæl også var lokal ejendomsmægler på Fejø. Altså ikke formelt. Men Connie viste alt om alle og alle huse på øen – og hvis hun hørte rygter om at nogen funderede på at flytte til Fejø, var hun ikke bleg for at løfte knoglen og ringe dem op: ”Jeg hører I overvejer at flytte til Fejø – kommer I ikke ned forbi og får en kop kaffe i haven?” I 2017 havde der endda været tilflytning til Fejø på hele 28 personer, og Connies foreløbige opgørelser for 2018 viste, at der her halvvejs i året allerede var kommet lige så mange til som året før. Da vi forlod Connie, fik vi lige et par papirer stukket i hånden. ”I kan jo overveje, om I skal komme og bo her lidt, bare en uge i et sommerhus”. Jo, det lokkede ganske bestemt, tænkte vi og begav os videre op mod Kernegården, hvor Anita og Kai havde stablet et helt cideri på benene. I deres lille, hyggelige gårdhave sad vi sammen med dem og drak Sommercideren, som var helt fantastisk. Ikke sådan noget sødt Somersbystads. ”Næh, vi tilsætter ikke noget sukker,” sagde Kai, ”der er masser af naturlig sødme i æblerne selv,” som sammen med Anita selv står for alt fra at høste, moste, gære, tappe og sælge de ca. 6.000 liter cider om året. ”Ja, vi skulle jo egentlig bare bo i huset, men pludselig var vi i gang med ciderproduktion, så startede vi værelsesudlejning også, og så manglede der et sted for turister at spise på øen, og så begyndte vi også at lave tapas,” fortalte parret, som må være inkarnationen af ø-iværksætteri.

Skyggerne begyndte så småt at blive lange, så vi takkede mange gange for besøget, købte en ordentlig bunke cidere med videre og futtede videre til dagen sidste stop: Havkajakker, som vi havde fået lov at låne. De lå simpelthen ude ved vandet og ventede på os, så vi snuppede to og padlede afsted lige frem mod solen, som var ved at gå ned. Det var så utrolig smuk – og så utrolig svært ikke at blive en lillesmule forelsket i fine, fine Fejø.

4 Replies to “Fejø: Fællesskabet med hilseregel og tilflyttere fra hele verdenen

  1. En rigtig dejlig velkomst til Fejø, hvor øboerne hilser, også på os – gæster. Det giver en skøn følelse at føle sig velkommen og tit giver det indledningen til nogle rigtig gode snakke med øboerne. Her fortæller de gerne om oplevelserne på Fejø og på den måde beriges besøgene. Det lykkes i forbindelse med mit arbejde som ø-turismeambassadør at få afholdt X-Factors bootcamp på Fejø. I december 2015 indtog X-Factor Fejø. Hele holdet, de tre dommere, Thomas Blachman, Mette Lindberg og Remee samt X Factor-værtinde Sofie Linde jublede over Fejø. Bootcampen på Fejø havde været en rigtig positiv oplevelse for dem alle. DR´s underholdningschef Jan Lagermand Lundme udtalte også: – Vi var virkelig glade for at være der. Det var rørende at mærke, hvordan en hel ø bare slog armene ud og sagde velkommen. Se mere på: https://kendte.dk/fejoe-fejede-benene-vaek-under-x-factor-holdet/

    1. Jeg mister Fejoe . Sol og Heinrich havde et Dejligt lille hus I westerby. Mange fester med familien. Glade timer. Saa doede min far og min soester og svoger holdt det ved lige for et par aar. Og nu er det solgt. Jeg bor I Texas men wile gerne hjem til fejo. Faktisk ligner huset det hvor I sidder og drikker vin. Det har straetag. Hvis det bliver til salg lad mig viide Om det. Dejlig oe men det har vokset
      Mine foreldres navn var Thoroe

  2. Fejø er netop blevet udnævnt til Årets Landsby. Godt gået Fejø og fejbattinger.

    Da jeg i min funktion, som ø-turismeambassadør, fik DR til at afholde X-Factors bootcamp på Fejø, viste øen med Jørgen Møller og Birgit Mønsted i spidsen, at de, fejbattingerne arbejdede med energi og entusiasme, så alt kunne lykkes.

    Begejstringen var stor: De tre dommere, Thomas Blachman, Mette Lindberg og Remee samt X Factor-værtinde Sofie Linde jublede over Fejø. Bootcampen på Fejø havde været en rigtig positiv oplevelse for dem alle. DR´s underholdningschef Jan Lagermand Lundme, sagde dengang i 2016: “Vi var virkelig glade for at være der. Det var rørende at mærke, hvordan en hel ø bare slog armene ud og sagde velkommen.” X-Factorværtinden Sofie Linde nød dagene på Fejø og fik tid til at købe ind i de lokale butikker. Hun kom hjem med både hjemmesko, uldtrøje, laks, æbler og pærer samt æblemost.

    Så Fejø beviste dengang, at de havde X-Factor, og det har de igen med udnævnelsen til Årets Landsby.

    Tillykke til alle fejbattingerne.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *