Vi kom til Endelave en fredag eftermiddag i høj solskin og forsøgte at spejde efter sæler hele vejen på færgeturen. Vi synes nok næsten, vi så nogle sorte pletter meget langt væk – men om det faktisk var sæler, må være op til fantasien.

På Endelave var campingpladsen lige lukket, men nogle gæve endelavitter (ja, det hedder de!) havde heldigvis været gode at banke nogle toiletter og bade op på en græsmark, som nu fungerede som lejrplads. Så vi parkerede Øjvind og gik en tur ned til stranden, hvor en sjov klinteskråning med græs på toppen rejser sig lige op fra vandet. På græsset ovenpå springer vilde kaniner rundt. De er dælme søde – og dælme svære at fange på et kamera. Selv da vi satte os musestille, kamufleret i tæpper og forsøgte at sige som gulerødder, var det en udfordring at fange et godt billede af dem.

Næste dag rullede vi helt op til den ”Øvre Ende(lave)” og gik en lang tur gennem skoven, over sletten, forbi de jagende rovfugle og langs stranden, helt ud til spidsen, hvor Kattegats bølger brydes. Med masser af fotostop og chokoladekiksestop og plukke-snapse-urter-stop tog det os det meste af formiddagen at gå turen rundt. Da vi kom tilbage til Øjvind, var vi ret sultne. Heldigvis lå Endelave Røgeri lige rundt om hjørnet, og de havde tilfældigvis åbnet samme dag. Røgeriet er egentlig bare et hyggeligt skur fuld af rødternede duge og sailorstemning, som Jes og Helle har bygget op ved siden af deres hus og serverer varmrøget laks og kartoffelsalat. Mmm!

Nede i byen – ja, Endelave har én by, som meget passende hedder Endelave By – var der gang i den på kroen. Det var tydeligvis Store Bededagsferie, så en masse mennesker hyggede sig indenfor, og en god del af øens befolkning var i sving udenfor med at male kroen, som havde fået nye forpagtere. Der gik rygter om mexicanske wraps på aftenmenuen, så det skrev vi os bag øret. Endelave by er i øvrigt meget yndig med gamle, velholdte huse og små gader og alléer. Da vi kom, var alting ved springe ud, og selv en meget selskabelig kat kom og sagde hej. Det var fuld point på idylpladen!

Efter at have brygget snaps i rigelige mængder med kyndig vejledning fra øens Lægeurtehave– vi må jo prøve at smage både pil, hvidtjørn og birk – tog vi ud til Samantha, som er én af de sidste børn, der har gået på Endelave skole. Skolen lukker nemlig fra august, fordi der kun er fire elever tilbage, hvoraf de tre er søskende. Og selv om mange af de endelavitter, vi talte med, sagtens kunne forstå, forældrenes beslutning om at flytte deres børn til en ’udenøs skole’, så var mange også bekymrede over skolelukningen. ”For hvordan kan vi tiltrække nogen børnefamilier, hvis der ikke er nogen skole, og færgeoverfarten tager 70 minutter?” Av, den bliver svær.

Samantha havde dog været glad for at gå på skolen, og da hun efter det syvende og sidste klassetrin på ø-skolen var rykket til fastlandet, var hun så meget foran de andre børn, at hun var gået en klasse op. Samantha kunne godt selv forestille sig at bo på en ø engang, sagde hun, for det havde været fedt at rende omkring og skyde med bue og pil og bygge huler i naturen. ”Børn er børn længere herovre”, supplerede hendes mor.

Den sidste morgen stod vi op, før fanden fik sko på. Klokken 05.00 for at fange en solopgang med dronen over klinterne. Og så var der dælme skyer! Men DroneDennis kom op og lidt sol fik vi da alligevel. Tines bror havde desuden taget et paddleboard med og sejlede omkring på det blikstille hav i solopgangen. Det var da yndigt, og det fik os til at indse, at vi ikke kan nøjes med mountainbike, camper, drone og slack-line. Vi må nødvendigvis eje et oppusteligt paddleboard også. Mere grej! 😉

Da vi nu var tidligt oppe, stod vi klar foran bageren, da Gitte åbnede den kl. 07.00. ”Har du tebirkes?” Det havde hun, helt friskbagte. Og minigolf! Tine var skarp fra morgenstunden, så nu står det 1-1 i vores ø-minigolfturnering. Vi fik en god, lang snak med Gitte og hendes mand, Erik, der både drev bager, grill-café og cykeludlejning ved siden af arbejdet på fastlandet, og som i øvrigt havde turneret Nordjylland rundt i en traktor med en cirkusvogn (… og erfaret, at det gør temmelig nas i rumpen at side på et traktor-klapsæde som co-driver hele Nordjylland rundt 😉). En masse wienerbrød og kaffe senere, sagde vi farvel til Gitte og Erik og hunden Walter, og futtede over til Endelaves største familiefødselsdag.

Vi havde nemlig fået lov at lave med et interview med nogle af Carstens 11 børn. Og vi væltede simpelthen ind midt i fødselsdagsbordet for forårsbørnene, de vist nok otte stykker, der var født på denne årstid – og blev budt ind på kakao og rundstykker. Vi interviewede Sigge og Dines om, hvordan ø-opvæksten og livet på en ø var, og begge sagde uafhængigt af hinanden: Det er bare frihed. Friheden til at gøre, hvad man vil. ”Her er der ikke nogen, der siger noget til, at man kører traktor som barn”.

Det er egentlig sjovt, at flere af de øboere, vi har snakket med, nævner friheden. Vi ville tænke, at man i København med de mange muligheder er mere fri til at vælge, hvad man vil. Men måske der også er en frihed i ikke at skulle forholde sig til de mange tilbud og mennesker, der er i storbyen.

Efter fødselsdagen tog vi ud til Louisenlund, et gammelt gods, der ligger for sig selv helt ude ved skoven. Vi satte en slack-line og en hængekøje op og skiftevis balancerede hen over det hvide tæppe af anemoner og lå i hængekøjen og stirrede op i de lysegrønne birketræer og den blå himmel. Timerne fløjafsted, og herude i skoven omgivet anemoner, gav det med ø-friheden pludselig meget god mening. Vi følte os i hvert fald frie til at gøre, hvad vi ville, glemme tiden og bare være lige dér i skoven med foråret, anemonerne og stilheden omkring os. Ah! Det var svært at løsrive sig. Men i morgen var der jo atter en ø at besøge. Så da skyggerne blev lange, fandt vi Øjvind og trillede tilbage til færgen. Med et stort smil om vores knaldrøde, solbrændte hoveder var vi klar til næste ø-eventyr på Hjarnø…

One Reply to “Endelave: Vilde kaniner, snapseurter og friheden til at gøre, hvad du vil”

  1. D. 15. januar 1944 døde 7 endelavitter da dampskibet Agda blev sprægt i stykker af en mine. De øvrige 7 omkomne var fra andre steder i Danmark.

    https://historiskatlas.dk/S_AGDAs_forlis_(8900)

    Der er en udstilling/mindestue på Endelave Museum om ulykken:
    http://www.endelave-museum.dk/historie

    Følgende info er hentet fra Dansk Søulykke statistik
    http://www.sbib.dk/files/bibliotek/statistik/1944.pdf
    http://www.sbib.dk/dansk-soeulykke-statistik.10838.aspx

    S/S Agda af Horsens, 49 Reg. T. Br. Bygget 1896 af Staal. Paa Rejse fra Snaptun til Endelave med Passagerer.
    Forlist efter Eksplosion d. 15/1 44 ved Jyllands Ø.-Kyst; 14 Omkomne.
    Søforhør i Horsens d. 26/2 44. Forlisanmeldelse dat. Horsens d. 1/5 44.
    Kl. ca. 1900, da A. befandt sig i Farvandet mellem Hjarnø og Endelave ca. 2,5 Sm. NNV. af Endelave
    Havn hørtes fra Endelave en voldsom Eksplosion, hvorefter A. var forsvundet. Skibe, der sejlede ud til
    Assistance, fandt kun Vragrester af A.
    De 14 omkomne var:

    1. Skibsfører Carl Edv. Mortensen af Endelave
    2. Maskinmester Leo Jensen
    3. Matros O. K. Lundgren, begge af Horsens
    4. Matros Harald Petersen af Endelave.

    Passagerer fra Endelave:
    5. Gaardejer Ejner Hoe
    6. Skoleelev Carl Johan Hoe
    7. Fru Agnes Johanne Rasmussen
    8. Poul Hansen Zederkopff
    9. Skibsfører Valdemar Sørensen
    10. Frk. Laura Edith Petersen

    Øvrige passagerer:
    11. Fabrikant Darling Nielsen af Horsens
    12. Mejerist Svend E. Petersen af Nørre Vium
    13. Frk. Karen Margrethe Røgler af Faster pr. Skern
    14. Missionær Anna Søndberg af Hellerup.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *