Projekt “Ødysséen” nærmer sig sin start, da vi om 2 måneder er på vores første tur, der går til Sejerø, Nekselø og Orø.

På nuværende tidspunkt er vi i fuld gang med at researche aktiviteter og spændende initiativer på alle de 37 øer. Vi kommer ikke til at have mere end et par dage på hver enkelt ø, og det er derfor vigtigt, at vi ved, hvad der rør sig – og hvor vi skal hen, når vi kommer i land med færgen.

Samtidig arbejder vi med at få vores blog og alle vores sociale medie sider op at køre, så de er klar til projektets officielle kick off i marts. Foruden bloggen her på siden, vil I kunne følge os på Facebook, Instagram og Youtube. Sig endelig til, hvis I kender til spændende oplevelser, mennesker og steder på øerne, vi bør opsøge.

Vi glæder os til rigtigt at gå i luften og håber, at I vil følge med!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *