Det tog ikke meget mere end 2 timer at krydse tværs over Sjælland og futte ud med færgen over Storebælt til den lille ø, Agersø, der ligger ud for Skælskør. På trods af at Agersøs eneste by vitterlig ikke er særlig stor, og på trods af at vi havde taget vores spejderveninde Nina med på turen, lykkedes det os alligevel at fare forvirret rundt på de smalle gadekær for at finde de sheltere, der efter sigende skulle ligge bag naturcenteret.

Tre personer i Øjvind vil være lidt for meget tetris, hvis vi alle skulle sove der. Men heldigvis lå der en hel flok meget nye og meget pæne sheltere med bålplads og havudsigt, som vi kunne låne. På Agersø er havudsigt i øvrigt ikke en mangelvare. Øen er kun 3 km bred på det bredeste sted, så ø-følelsen indfinder sig hurtigt, når man kører rundt og kan se vandet på begge sider.

Efter at have fundet naturcenteret gik vi i Købmanden, som – overraskende nok – har åbent hver dag, hele året, også på helligdage. ”Vi bruger ikke det der med at holde lukket”, fortalte forpagteren Peter os, der havde overtaget butikken fem år tidligere og solgte alt fra medicin til friskbagt morgenbrød. Vi fortalte ham om vores projekt, og knap havde vi lukket døren til butikken, før en SMS tikkede ind fra hans kone: ”Kommer I ikke forbi i eftermiddag? Det kunne være hyggeligt. Så giver jeg et glas”.

Det gik hurtigt med at få venner på Agersø. Vi havde imidlertid en anden aftale først, med Bente, som var formand for beboerforeningen, antropolog og var flyttet fra Mozambique til Agersø. Det måtte være lidt af skift, tænkte vi, ”men hvis man kan bo på Borneo og i Mozambique, kan man vel også bo på Agersø”, sagde Bente. Og det havde hun jo en pointe i. Bente havde dog holdt lidt fast i Afrika og lavede fortsat internationalt u-landsarbejde fra hjemmekontoret på Agersø, mens hendes mand, Hans Ulrik, der var biologi og stor fugle entusiast havde travlt med at ringmærke fugle. Vi kom lidt midt i højsæsonen, viste det sig, og Hans Ulrik forventede, at det store fugletræl ville komme dagen efter. Så det var bare med at være klar ved de små sorte hegn i haven, som fuglene åbenbart flyver fluks ind i. Agersø er øjensynligt den faste rasteplads for de trækkende fugle, der jo skal bruge et sted at hvile fjerene på pendlerturen fra Afrika. Som vi andre stopper ind forbi Monarch’en på den tyske motorvej, holder fuglene altså ind på Bente og Hans Ulriks gård på Agersø. Hans Ulrik havde sågar pillet den samme lille tårnsanger, som var fast pendler fra Senegal, ud af nettet flere år i træk. Ret utroligt.

Hans Ulrik var på flere måder dyrenes ven på Agersø og havde også været med til at anlægge en lille skov til hasselmusen nede ved shelterne. Nu var spørgsmålet bare, om der overhovedet var nogen hasselmus på Agersø. Det var stadig lidt uklart, men nu havde den i hvert fald en skov at flytte ind i.

Vi kørte videre på vores mountainbikes og var lige ved at køre ind i en hjort, der kom springende. Det er svært at sige, hvem der blev mest overrasket. Vi gik helt oppe langs stranden nordpå og fandt en kæmpestor sten, vi kunne sidde og spise frokost på med udsigt til Storebæltsbroen, det blikstille vand og solen lige i bærret. Ah! Det var dog kun på vestsiden, at vandet var blikstille. Da vi senere rullede sydpå og østover, ramte vi en vanvittig kuling. Vi stod nærmest stille på cyklerne, og det føltes som år og dage at nå helt ned til fyret. Men det gik, og da vi havde genvundet åndedrættet, rullede vi tilbage til købmandens kone, som heldigvis straks stak os et glas hvidvin i hånden. Inde i baglokalet havde Lone, som hun hed, indrettet en lille kunstbutik. For når hun ikke lige var købmand, bager eller passede sit andet job i Odsherred, så malede hun. Fine malerier. Lone fortalte også, at tilbudsaviser ikke var noget, man gjorde sig i på Agersø. Næh, de havde såmænd bare runde-SMS’er med gode tilbud sidst på dagen, og så kunne øboerne ellers tage benene på nakken, hvis de ville have fat i et godt tilbud. Den var nok ikke gået i Kvickly ved Nørrebros Runddel.

Vi lagde os til at sove under den stjerneklar himmel. Vores gæst, Nina, fik lov at prøve at sove i Øjvind, så Sarah tog en shelter med havudsigt. Næste morgen var vi tidligt på færde, for Bente havde overtalt os til at tage en tur i havet med Agersø Vinterbadeklub. En hel flok damer, der kaldte sig selv for ”Morgenfruerne”, troppede op ved havnen kl. 8 for at få et koldt morgengys! Og shit, det var koldt. Men så fik vi ligesom startet blodomløbet den dag, og heldigvis havde købmanden været tidligt oppe og sørge for nybagte tebirkes til morgenkaffen.

Da vi nogenlunde havde fået varmen igen, mødtes vi med Hanne, der var flyttet til øen for nogle år siden. Hun havde tidligere haft problemer med stress, men havde nu fået mere ro på, for som hun sagde: ”Det er som om, skuldrene lige sænker sig, så snart man går ombord på færgen”. Dog ikke mere ro end at Hanne også var blevet grebet af det aktive foreningsliv på øen. ”Ja, jeg blev ringet op og spurgte om jeg ville være med i dilettant (ø-revyen). Egentlig ville jeg ikke have troet, det var noget for mig, men jeg nåede slet ikke at tænke mig om, for jeg fik at vide af Havnefogeden, at de lige manglede mig, og at første øvegang var dagen efter. Og det viste sig faktisk at være utrolig sjovt!”

Med 17 foreninger og 150 indbyggere, og fraregnet de helt små og allerældste, kan man hurtigt sjusse sig frem til, at de fleste øboere må være med i mindst en forening eller fem. Folk sidder altså ikke på hænderne ude på øerne. Der er nok at rive i.

Det var der også for Renny, kroejeren, som også lige drev havnecaféen, traktorkørslen med turister og byvandringerne om sommeren. Og for Jytte, den tidligere beboerformand og en af drivkræfterne i at sikre, at den gamle, nedlagte skole blev lavet om til naturcenter og et slags vandrehjem, som skoleklasser og familier kan leje til forskellige anledninger. Det var kun fire år siden, at skolen havde måtte dreje nøglen om, da der simpelthen kun var én elev tilbage. Jytte var en ægte øbo. Hun havde endda selv gået på skolen og kunne en masse røverhistorier om øen. Om dengang en kæmpe spækhugger strandede på Agersø. Eller om den vinter, hvor havet var frosset til is, så en ræv fra Sjælland var kommet ud på øen – og alle øens beboere måtte gå i kæde ned gennem øen for at fange den. Der er mange historier på sådan en lille ø.

Høje på historier, vinterbadning og de mange gæstfrie og snaksaglige mennesker, vi havde mødt på kun ét døgn, trillede vi ned til færgen igen. Klar til næste ø-eventyr på naboøen omme bagved, Omø.

One Reply to “Agersø: Det oplagte stop efter Afrika”

  1. Skønt med med nogle førstehånds, positive oplevelser herude fra ø-landet.
    Fantastisk initiativ og god vind på den videre færd

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *